FÆLLESSANG FOR DET USAGTE
BEFRIENDE FÆLLESSANG
Nu genopfinder komponist Kirstine Fogh Vindelev selskabssangen og hylder sammenhængskraften, når vi alle synger med. Her er sangskjulere og sange på farvet papir. Jeg er havren og Jens Vejmand er også med, men på de velkendte melodier bekendes dybe længsler og utæmmede alvorsord. Aftenens vært, skuespiller Victor Marcussen, fører dig trygt igennem festen tilsat anekdoter, lidt mad, refleksioner, grin og en smule nødvendig stilhed her og der.
En bryllupssang om tvivl. En liderlig jubilæumssang til chefen. Et råb om hjælp forklædt som en 30 års fødselsdagssang. SELSKABSSANG er fællessange for det usagte – et hudløst ærligt sangværk, der genopfinder selskabssangen.
NEXT LEVEL FÆLLESSANG
Stolerækkerne er udskiftet med bænke og langborde, for publikum får en medvirkende rolle, når det klassiske teaterrum forvandles til next level fællessang. Glæd dig til sange om både indre og ydre kriser. Til dirrende stemmer, et skvæt humor men også lidt afmagt og følelsen af at blive i tvivl om, hvem man er. For den følelse er vi vel fælles om? Velkommen indenfor til SELSKABSSANG på Teatret Svalegangen!
Billetpris inkluderer en mindre festmenu med vin.
SPILLEPERIODE
25. NOV. – 16. DEC. 2023
SCENE NY SAL
VARIGHED CA. 120 MIN.
MEDVIRKENDE VICTOR MARCUSSEN OG PUBLIKUM
IDÉ KIRSTINE FOGH VINDELEV
TEKST KIRSTINE FOGH VINDELEV
INSTRUKTION PETRA ADLERBERTH-WIK
SCENOGRAFI MARIE ROSENDAHL CHEMNITZ
KOMPONIST KIRSTINE FOGH VINDELEV OG RASMUS KJÆR
MUSIKER RASMUS KJÆR
LYSDESIGN HENRIK SLOTH
LYDDESIGN ANTON BAST
SCENEPRODUKTION FOLKES GARAGE
SERVERING BRITHA LUNDING, ESTER LYKKE, LOUISE HULEGAARD MIKKELSEN, TUE HEIBERG MADSEN, FREJA RAVN NISSEN, SIMONE MIKKELSEN
PRODUCERET AF TEATRET SVALEGANGEN