MOR


Har du prøvet at føde og have det vildt over det? Har du set andre give liv og blive underlige? Har du stenet over, hvor du selv starter og slutter?

Moderskabet er brutalt, smukt, trættende, ensomt, altopslugende, banalt og fuldstændig vanvittigt. At give liv er et af de største eksistentielle spørgsmål og oplevelser. MOR viser transformationen, opløsningen af egoet, det overnaturlige eller måske i virkeligheden det mest naturlige, det dyriske, alt det som vi umiddelbart ikke har nogle ord for.

Fem performere har skrevet dagbog om at blive mor og længes efter at blive det. Deres stemmer flettes sammen til et korværk, hvor hverdagen bliver storslået gennem nykomponeret musik. MOR er en poetisk og humoristisk, koreograferet forestilling. En hyldest til moderskabet og længslen efter at blive mor.

De medvirkende repræsenterer i forestillingen både deres egne og hinandens tekster.

TEKST, ISCENESÆTTELSE og MEDVIRKENDE

Julie Thalund, skuespiller/tekstforfatter, Camilla Bang, komponist, Anna Gammelgaard, scenograf, Petra Adlerberth-Wik, instruktør, Gunilla Lind, koreograf.

LYSDESIGN 

Thora Eriksen

ISCENESÆTTENDE DRAMATURG

Rikke Frigast Jakobsen

LYDKONSULENT

Simon Brinck 

PRODUCENT

Prfrm – Produktion og formidling af Scenekunst / Mikkel Kryger og Amina Krohn Membar